Lidt om mig...
Jeg er opvokset på skønne Bornholm, som er et mekka af former, farver og finurligheder for et über kreativt menneske som mig.
At kunne gå gennem sprækkedale, på rå granit klipper, gennem de smukkeste skove, forbi billedskønne søer eller mærke det fineste sand mellem tæerne er en overdådig luksus, som jeg hver dag har til rådighed i overflod lige udenfor døren.
Jeg er et heldigt menneske 💕
Det er voldsomt inspirerende, at være så tæt på så forskelligartet natur og landskab, og det sår nye små frø i min kreative hjerne hver eneste dag. Nogen gange spirer så mange ideer frem, at jeg bliver helt forpustet og kan have svært ved at fokusere på det næste projekt... derfor har jeg også ofte flere tegninger og malerier (og 117 andre ting) i gang på samme tid. 🫣
På een eller anden måde lykkes det mig dog alligevel at få skabt færdige resultater, og det er nogen af dem du finder her på min hjemmeside. Der kommer mange flere til med tiden, det kan jeg godt love, for jeg kan slet ikke lade være med at skabe nyt.
Tak for at du ser med!
Knus Maria 💗


PS: Jeg behøver nok ikke at pointere det overfor DIG, men jeg vil alligevel nævne det, da der er nogen, der har det lidt svært med mit og dit... Altså... alt her på hjemmesiden er i mit eje, ergo jeg har selv skabt og kreeret det, eller jeg har skabt det som et led i et samarbejde med en anden virksomhed. Det vil sige, at det hverken i det ene eller det andet tilfælde er tilladt at kopiere, screen printe eller på anden måde forsøge at downloade, og da slet ikke videresælge, dele eller distribuere noget som helst fra denne hjemmeside uden tilladelse! Husk, at jeg besidder alle originaler af mine værker !
Ønsker du et samarbejde er du meget velkommen til at kontakte hello@meliving.dk