top of page

Lidt om mig...

Jeg er opvokset, og har levet det meste af mit liv, på skønne, smukke og vidunderlige BORNHOLM, som er en helt unik ø og et mekka af former, farver og finurligheder for et über kreativt menneske som mig.

At kunne gå gennem sprækkedale, på rå granit klipper, gennem de smukkeste skove, forbi billedskønne søer eller mærke det fineste sand mellem tæerne er en overdådig luksus, som hver dag er til rådighed i overflod lige udenfor døren. Jeg er et heldigt menneske 💕

Det er voldsomt inspirerende, at være så tæt på så forskelligartet natur og landskab, og det sår nye små frø i min kreative hjerne hver eneste dag. Nogen gange spirer så mange ideer frem, at jeg bliver helt forpustet og kan have svært ved at fokusere på det næste projekt... derfor har jeg også ofte flere designs, tegninger og malerier (og 117 andre ting) i gang på samme tid. 🫣

På een eller anden måde lykkes det mig dog alligevel at få skabt færdige resultater, og det er nogen af dem du finder her på min hjemmeside. Der kommer mange flere til i et jævnt flow, det kan jeg godt love, for jeg kan slet ikke lade være med at skabe nyt!

Tak for at du ser med!

​​

Knus Maria 💗

thumbnail.jpeg

Lidt (mere) om mig...

Min kreativitet kommer også til udtryk gennem min kærlighed til jazz musik, som har været en kæmpe stor del af mit liv fra jeg var ret lille.

Mit første officielle spillejob var som 15 årig i en kvartet på et lokalt jazz spillested, og siden blev det til utroligt mange gode oplevelser og koncerter gennem årene. Jeg har også sunget i et danseorkester hvor jeg fik afprøvet alt lige fra store diva ballader til Vimmersvej og Barbie Girl 🥳 Men mit hjerte har altid banket for jazz og jeg vendte derfor tilbage til at optræde med forskellige orkestre.

De sidste 10 år har jeg udgivet 14 jazz albums, og indspillet 100vis af numre, som ikke er udkommet endnu. 6 af de foreløbigt 14 albums er med selvkomponerede tekster og melodier, og har du lyst kan du både streame (alle platforme minus Spotify), downloade og købe noget så dejligt old school som CD'er fra min hjemmeside www.mariaemrik.com 🎶

Gå aldrig glip af en god nyhed!

PS: Jeg behøver helt sikkert ikke at pointere det overfor DIG, men jeg vil alligevel nævne det, da der er nogen, der har det lidt svært med mit og dit... Altså... alt her på hjemmesiden er i mit eje, ergo jeg har selv skabt og kreeret det, eller jeg har skabt det som et led i et samarbejde med en anden virksomhed. Det vil sige, at det hverken i det ene eller det andet tilfælde er tilladt at kopiere, screen printe eller på anden måde forsøge at downloade, og da slet ikke videresælge, dele eller distribuere noget som helst fra denne hjemmeside uden tilladelse! Husk, at jeg besidder ALLE originaler af mine værker! Læs evt. mere her om COPYRIGHT

Ønsker du et samarbejde eller på nogen anden måde bruge mine produkter og designs er du meget velkommen til at kontakte hello@meliving.dk  - jeg vil gerne høre fra dig 📬

bottom of page